Endnu en brik er faldet på plads i puslespillet om løn og arbejdsvilkår for privatansatte danskere.
Fagforbundene 3F og TIB har tidligt fredag morgen indgået forlig med Dansk Byggeri om en ny overenskomst for byggeriet.
En aftale, der får betydning for cirka 55.000 medarbejdere i cirka 6500 danske bygge- og anlægsvirksomheder.
Forliget faldt på plads klokken 6.30, efter parterne havde brugt næsten 24 timer omkring forhandlingsbordet.
Håndværkerne må dog vente i spænding endnu med at høre, hvad det er for en aftale, de nu skal stemme om.
Ifølge pressechef i Dansk Byggeri, Mogens Hjelm, vil ingen af parterne afsløre, hvad forliget indeholder, før et pressemøde senere fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde