Nu skal der gang i forhandlingerne om ny overenskomst for 240.000 ansatte på industriens område. Så klar var beskeden fra forligsmand Asbjørn Jensen, der fredag havde kaldt DI - Organisation for erhvervslivet - og CO-industri til møde i Forligsinstitutionen.
- Vi har fået en opfordring fra forligsmanden om at sætte os sammen på ny, og det sidder vi selvfølgelig ikke overhørig, siger DI's administrerende direktør Hans Skov Christensen.
Han understreger, at parterne ikke vil mødes med andet formål "end at søge at nå en aftale".
Opfordringen kommer efter fem dage uden forhandlinger. DI og CO-Industri opgav sent søndag at enes, selv om planen fra starten har været at blive enige senest 14. februar.
Mødet søndag foregår i Industriens Hus på Rådhuspladsen klokken 12.30, og til mødet vil parterne blive flankeret af hver sit forhandlingsudvalg.
DI og CO-Industri var fredag kaldt til orienteringsmøde i hos forligsmanden på Sankt Annæ Plads i København. Ingen af parterne ville bagefter diskutere eller kommentere, hvilke konkrete punkter, som skiller dem.
Overenskomstforhandlingerne på industriens område omfatter vilkårene for 240.000 industriarbejdere og funktionærer på det danske arbejdsmarked. Der forhandles hundreder af overenskomster i de kommende måneder. De fleste tager udgangspunkt i resultatet på industriens område.
Overenskomsterne udløber 1. marts, og hovedorganisationen LO har allerede varslet konflikt. Asbjørn Jensen kan dog udsætte en storkonflikt i op til to gange 14. dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde