Forligsmand Asbjørn Jensen sætter nu tommelskruerne på de arbejdsgivere og lønmodtagere, der endnu ikke er blevet enige om en ny overenskomst.
Forligsmanden giver i første omgang parterne en chance til selv at blive færdige, inden weekenden er ovre.
Lykkes det ikke, skal forhandlerne på mandag stå skoleret og fortælle forligsmanden, hvordan situationen ser ud.
- Jeg opfordrer alle overenskomstparter, hvor der endnu ikke er opnået forlig, til at fortsætte/genoptage forhandlingerne om overenskomstfornyelsen på egen hånd, skriver forligsmand Asbjørn Jensen i en pressemeddelelse.
Forligsmanden håber på, at forligene vil brede sig over det danske arbejdsmarked i kølvandet på det netop indgåede forlig på transportområdet.
Der forhandles stadig om løn- og arbejdsforhold for de ansatte i byggeriet og slagteri- og fødevareindustrien.
Forhandlingerne er til gengæld brudt sammen i hotel- og restaurationsbranchen og for kontor- og lagerarbejderne. Her skal forligsmanden hjælpe parterne med at komme frem til et forlig.
Asbjørn Jensen holder de resterende forhandlinger i stram snor og har altså sat en deadline på mandag, hvor han skal have en status for de overenskomster, hvor der endnu ikke er modtaget et forlig.
Asbjørn Jensen har også været i dialog med hovedorganisationerne LO og DA om status på forhandlingerne. Han har indkaldt organisationer til et nyt statusmøde tirsdag den 9. marts.
Indtil videre har arbejdsgivere og lønmodtagere nået frem til forlig inden for butiksområdet, transport og i industrien. Her er det nu op til fagforbundenes medlemmer at stemme ja eller nej til overenskomsterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet