Annonce
Erhverv

Formandsskifte i Danske Sukkerroedyrkere

Troels Frandsen er ny formand i Danske Sukkerroedyrkere. Foto: Privat

Danske Sukkerroedyrkere har foretaget et skifte på formandsposten, hvor Jørn Dalby efter 18 år på posten er afløst af Troels Frandsen.

Jørn Dalby løftede i forbindelse med foreningens generalforsamling i marts sløret for, at han snart ønskede at give formandsstafetten videre, og bestyrelsen har på et møde mandag valgt næstformand Troels Frandsen som ny formand.

Jørn Dalby har været medlem af bestyrelsen i Danske Sukkerroedyrkere siden 1991 og har siden 2002 bestridt formandsposten. Jørn Dalby begyndte sit foreningsarbejde inden for sukkerroerne med sæde i repræsentantskabet for Sukkerfabrikken Nykøbing i 1986.

Efter salget af andelsfabrikken til det nuværende Nordic Sugar i 1989 indtrådte han i bestyrelsen for Nykøbing Dyrkerforening og kort efter i bestyrelsen for Danske Sukkerroedyrkere.

Jørn Dalby fortsætter i bestyrelsen frem til foreningens generalforsamling i marts 2021, hvor han har annonceret sin udtræden.

Jørn Dalby har undervejs favnet bredt i sit arbejde for roedyrkerne både nationalt og internationalt i Europa og på verdensplan.

Jørn Dalby er bosiddende i Stavreby på det sydlige Falster, hvor sukkerroer naturligvis er en del af sædskiftet på ejendommen, der drives med ren planteavl.

Troels Frandsen har været medlem af bestyrelsen i Danske Sukkerroedyrkere siden 2008 og fra 2018 som næstformand. Forud for det var han medlem af lokalbestyrelsen i den daværende Nykøbing Sukkerroedyrkerforening.

Troels Frandsen har de seneste år været en del af Danske Sukkerroedyrkeres forretningsudvalg og ordfører for fabriksudvalget og har således stor erfaring med i bagagen til formandsarbejdet.

Troels Frandsen har en landbrugsbedrift med plante- og slagtesvineproduktion i Vantore ved Nysted.

Som ny næstformand i foreningen er valgt Henrik Hansen fra Rødby på Lolland.

Henrik Hansen blev valgt ind i bestyrelsen i Danske Sukkerroedyrkere ved generalforsamlingen i marts 2020 og driver en planteavlsbedrift med blandt andet sukkerroer.

Skiftet markeres med en reception senere på året, når det igen bliver muligt at mødes i en større forsamling. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt.

  • Troels Frandsen er ny formand i Danske Sukkerroedyrkere. Foto: Privat
Annonce
Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Annonce
Annonce
Lolland

"Der kommer hende roebonden"

Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million