Forpustet verdensøkonomi sender olieprisen i knæ
Olieprisen falder fredag til det laveste niveau i mere end et år som følge af frygt for lavere vækst i verden.
Oliepriserne falder fredag til det laveste niveau i mere end et år efter store fald gennem de seneste uger.
Siden starten af oktober er prisen på en tønde olie faldet over 30 procent, så den fredag koster 59 dollar.
Det store fald hænger sammen med, at de seneste nøgletal for verdensøkonomien har været lidt svage.
En økonomi i lavere gear har nemlig ikke brug for helt så meget olie, forklarer Jens Nærvig Pedersen, der er senioranalytiker i Danske Bank.
- Oliemarkedet er blevet vendt på hovedet. Vi er gået fra en situation, hvor der var bekymring for, at der var for lidt olie på markedet, til at der nu er for meget olie på markedet.
- Olien spiller en så væsentlig rolle i verdensøkonomien, så når vækstbilledet ser lidt svagere ud, så kan der være bekymring for, at vi kommer til at handle mindre med hinanden, køre mindre i bil og rejse mindre, siger Jens Nærvig Pedersen.
Det seneste fald i olieprisen skal dog også ses i lyset af, at prisen var steget en del frem til starten af oktober, før USA indførte sanktioner mod Iran, der er en stor producent af olie.
Sanktionerne ville betyde, at Iran ikke kunne sælge olie, og dermed ville der være mindre olie på verdensmarkedet.
USA's præsident, Donald Trump, valgte dog at undtage otte lande fra sanktionerne, og de har dermed kunnet fortsætte med at købe olie af Iran.
Dermed er mængden af olie på verdensmarkedet større, end det var forventet blandt oliehandlerne.
De lavere oliepriser rammer først og fremmest de store olielande på pengepungen, mens bilejerne får lidt mere for pengene, når de tanker deres køretøj.
- Så længe økonomien fortsat udvikler sig godt, så vinder forbrugerne, mens olieproducenterne i Mellemøsten, Rusland og Norge tjener lidt færre penge på at sælge olie, siger Jens Nærvig Pedersen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker