De strejkende ansatte i Københavns Lufthavn i Kastrup vil genoptage arbejdet klokken 13 torsdag.
Men de knap to timers arbejdsnedlæggelse - som reaktion på regeringens planer om at afskaffe efterlønnen - vil sætte sit præg på resten af dagen.
- Der er et efterslæb, der skal indhentes, så der vil være forsinkelser resten af dagen, siger pressemedarbejder Bente Kornbo til Ritzau.
Det er usikkert, om der også vil være enkelte flyaflysninger, lyder det fra lufthavnen, der vil have et overblik over konsekvenserne i løbet af torsdag eftermiddag.
Fællestillidsmand for de LO-ansatte i lufthavnen Peter Vium beklager over for de flypassagerer, som har mærket til arbejdsnedlæggelsen.
- Men hvis vi kun havde rejst et flag, ville ingen have lagt mærke til os, siger han.
I løbet af torsdag formiddag har i alt omkring 1000 lufthavnsarbejdere nedlagt arbejdet, oplyser faglig sekretær i 3F i Kastrup Ole Donbæk.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde