Forskellen på rig og fattig vokser stadig - også lokalt

De rigere bliver rigere - og de fattige fattigere.

Det er den helt korte version af de tal, som fagbevægelsen samlet i LO lægger frem i forbindelse med debatten om den økonomiske udvikling i Danmark.

- Uligheden stiger, og resultatet er mindre velfærd bredt set, siger Jørgen Erik Kozak Nielsen, formand for LO Lolland-Falster.

Fagbevægelsen har kigget nærmere på tallene også lokalt - i Lolland og Guldborgsund kommuner.

Kigger man på indkomsterne, er det indledningsvist værd at hæfte sig ved, at der over de seneste 10 år har været en generel positiv udvikling i indkomsterne hos mellemgruppen.

I Lolland Kommune er den såkaldte median steget med 8,4 procent. Tallet gælder disponibel indkomst efter skat.

I Guldborgsund er det et plus på 3,1 procent i midten af indkomstfordelingen.

Det er i top og bund af indkomst-spændet, forskellene bliver iøjnefaldende. I Lolland har de 10 procent med højeste indkomster haft en stigning på 13,6 procent over de seneste 10 år. I den anden ende har de 10 procent med lavest indkomst haft et fald på 2,0 procent.

I Guldborgsund har den rigeste tiendedel haft en vækst i disponibel indkomst på 3,1 procent, mens de fattigste 10 procent har oplevet et dyk på 4 procent i disponibel indkomst.

For både Guldborgsund og Lolland gælder, at de 10 procent i toppen af indkomstskalaen i dag har en disponibel indkomst, der er 5,4 gange højere end den fattigste tiendedel.

For 20 år siden var tallet 3,8.

Ser man på forskellen mellem top og bund opgjort i formuer og ikke indkomst, er udsvinget endnu større.

I Lolland har de fattigste 10 procent en nettoformue (inklusive bolig, pension og gæld) på minus 416.000 kroner. De rigeste 10 procent har i gennemsnit en formue på 5,2 millioner kroner.

Man kan også udtrykke det på en anden måde: Den mest velhavende tiendedel af borgerne i Lolland har over 53 procent af den samlede formue i kommunen.

I Guldborgsund er det tilsvarende tal knap 47 procent. Her har den rigeste tiendedel en formue på gennemsnitligt 4,6 millioner kroner.

- Det tanklevækkende er, at netop de mest velstående har fået en række skattelettelser de senere år. Det har understøttet udviklingen mod større ulighed, mener Jørgen Erik Kozak Nielsen, der som omtalt på forsiden af dagens avis ikke mindst er bekymret for, at et stigende antal fattige famillier loklalt vil skabe også et fremtidigt "taberhold".