De mange forskere på det europæiske Samarbejdscenter for Kerneforskning Cern kunne tirsdag række hænderne i vejret i jubel, efter det lykkedes at skabe den hidtil største kollision mellem protoner i verdens største partikelaccelerator, LHC, i Schweiz.
Med forsøget håber forskerne at blive klogere på omstændighederne omkring universets oprindelse, også kaldet "Big Bang", for 13,7 milliarder år siden.
- Det er et stort gennembrud. Vi har nået et punkt, hvor ingen har
været før. Vi har åbnet et nyt område for fysikken, siger Oliver Buchmueller, som er en af lederne bag det europæiske projekt til 52 milliarder kroner.
Sammenstødet i det 27 kilometer lange partikelrør fandt sted med en rekordstor energimængde på mange milliarder volt.
Forsøget blev forsinket et par timer på grund af tekniske problemer med strømforsyningen og nogle af de magneter, som styrer protonernes fremfærd.
Problemerne fik flere til at frygte en gentagelse af et lignede forsøg i 2008. Her endte eksperimentet med en alvorlig beskadigelse af den dyre partikelaccelerator, som først er blevet udbedret i år.
Resultaterne fra dagens forsøg forventes først at blive klarlagt i løbet af de kommende måneder eller år. Den største gåde, som forskerne håber at kunne besvare, er, hvordan universets masse efter "Big Bang" samlede sig i fast materiale, samt hvad de 25 procent "mørkt materiale", som universet stadig består af, er.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker