Forslag: Fusionér lokale erhvervs- og turist-organisationer

Én stor organisation for både erhvervsfremme, turistindsats og handel. Fælles for hele Lolland-Falster.

Sådan lyder planen for en ny organisation, som ser ud til at ville få et sted mellem 15-20 faste medarbejdere og et startbudget på cirka 20 millioner kroner.

Størsteparten af pengene vil komme fra de to kommunekasser på Lolland-Falster. Og det er også fra kommunerne den fælles plan om den store fusion kommer.

Selv om kommunerne altså møder med økonomisk tyngde, lægger man vægt på, at oplægget er netop et oplæg, som nu skal diskuteres af de berørte parter. Det er ganske mange:

Det står fast, at Erhvervsråd Lolland-Falster, Visit Guldborgsund og Fonden Turist Lolland er oplagte deltagere i den nye, fælles struktur, som har arbejdstitlen “Business LF”. men også eksempelvis Erhvervsklubben Lolland-Falster Naturligvis og alle de lokale turist- og handelsforeninger inviteres til de kommende forhandlinger.

 - Vi skal have samlet kræfterne i en ny slagkraftig udviklingsorganisation der kan skabe vækst og udvikling på Lolland-Falster inden for erhverv, turisme og handel, lyder den fælles begrundelse fra borgmestrene John Brædder, Guldborgsund, og Stig Vestergaard, Lolland.

Erhvervsråd Lolland-Falster, turistorganisationerne og handelsforeninger skal samles, foreslår de to lokale borgmestre.

Offentliggjort Sidst opdateret