Britta Borch EgevangBritta BorchEgevangLedelsesrådgiver og partner, Holmgaard Management
OffentliggjortSidst opdateret
Måske har du prøvet at
søge et job og ikke fået det. Det kan være ret frustrerende, når man har brugt
tid på både ansøgning og samtaler. Mange oplever, at de blot får et upersonligt
standardafslag, som ikke gør dem klogere. Men hvad betyder de afslag, du
modtager, egentlig?
Det er vigtigt, at du
ikke tolker afslaget som et tegn på, at du ikke er god nok. At finde det rette
match mellem kandidat og stilling er ikke altid ligetil. Der kan være mange
grunde til et afslag - lige fra at en anden kandidat havde mere erfaring, til
at man måske ikke ville passe så godt ind i virksomhedens kultur.
Britta Borch Egevang er ledelsesrådgiver og partner hos Holmgaard Management og skriver om virksomhedsledelse for Folketidende.
Et af de mest typiske
svar er: “Vi har valgt at gå videre med kandidater, der matcher profilen
bedre.” Det dækker typisk over, at andre kandidater har haft mere præcis
erfaring i forhold til jobbet. Det kan for eksempel være bedre kendskab til
branchen, specifikke digitale værktøjer eller større kundeerfaring.
Du ved
aldrig, hvem du er oppe imod, og det betyder ikke nødvendigvis, at du slet ikke
var egnet. Det betyder blot, at konkurrencen var hård. Måske kan du næste gang
gøre din relevans endnu tydeligere.
Interne kandidater?
Annonce
Et andet svar kan være:
“Vi har valgt en kandidat med mere erfaring.” Det betyder, at du sådan set var
god nok, men at en anden kandidat var tungere. Du har jo den erfaring, du har,
og det kan der ikke ændres på i øjeblikket.
Men du kan overveje, hvordan du
fremover kan styrke din profil gennem eksempelvis kurser, frivilligt arbejde
eller nye projekter. Det fortæller også noget om, at virksomheden denne gang
har prioriteret erfaring over potentiale. Du kan overveje, hvordan du næste
gang gør dit potentiale tydeligere.
Britta Borch Egevang er ledelsesrådgiver og partner hos Holmgaard Management og skriver om virksomhedsledelse for Folketidende. Britta har flere års erfaring med ledelse og rekruttering inden for den offentlige - såvel som den private sektor, herunder ejerledede virksomheder, fonde og organisationer.
Hvis du får beskeden: “Vi
har valgt en intern kandidat”, er det gode, at det i så fald slet ikke handler
om dig. Mange virksomheder har en forpligtelse til at slå stillinger op, selv
når en intern kandidat allerede er i spil.
En anden gang kan du ringe til
virksomheden før ansøgningsfristen og høre, om der er interne kandidater. Du
kan også forsøge at opbygge en relation til virksomheden - for eksempel via
LinkedIn for at vise, at du fortsat er interesseret.
Brug for afklaring
Brugen af AI i
rekruttering gør det i dag muligt at sende mere tilpassede afslag med
begrundelser til den enkelte kandidat. Men der kan stadig være situationer,
hvor du har brug for afklaring.
Det er derfor en god idé at ringe og få uddybet
afslaget, så du kan lære noget til næste gang. Husk også altid at svare høfligt
på et afslag. Det hjælper ikke at blive fornærmet over, at de ikke kunne bruge
dine kompetencer denne gang. Måske dukker der et andet job op i virksomheden,
som passer bedre til dig.
Menneskelige værdier
Nogle virksomheder
begrunder slet ikke afslaget. De skriver måske bare: “Tak for din interesse - vi går videre med andre kandidater.” Eller du hører slet ikke noget. Det er
selvfølgelig ikke i orden.
Virksomheder bør tænke over, hvordan de sikrer en
god kandidatoplevelse - også i afslagsfasen. Kandidater, der oplever en
respektløs proces, kan skade virksomhedens omdømme.
Annonce
De kan tale dårligt om den
behandling, de har fået. Og du vil måske selv overveje, om det overhovedet er
et sted, du vil søge igen. Hvis afslaget afspejler de menneskelige værdier, er
det nok ikke et sted, du har lyst til at være.
Hvis afslaget afspejler de menneskelige værdier, er det nok ikke et sted, du har lyst til at være.
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole