Et rigtigt køb, men dyrt.
Sådan betegner koncernchef i Nykredit Peter Engberg købet af Forstædernes Bank.
I koncernens foreløbige regnskab for de tre første kvartaler af 2009 æder Forstædernes Bank sig ind på milliardoverskuddet før skat på 4,2 milliarder kroner med et underskud på over 3,7 milliarder.
- Forstædernes Bank er uændret et strategisk rigtigt tiltag, men den forringede konjunktursituation har gjort købet langt dyrere end forventet, siger Peter Engberg.
Det store underskud er påvirket af nedskrivninger i perioden på over 3,8 milliarder kroner.
Tager man banken ud af Nykreditkoncernen, ser det faktisk rigtigt godt ud. Realkreditudlån til nominel værdi og bankudlån steg i 1.- 3. kvartal 2009 samlet med 52 milliarder kroner til 1020 milliarder.
Inkluderes Forstædernes Bank bliver koncernens resultat før skat på 474 millioner kroner - og efter betalt skat 286 millioner.
Nykredit forventer, at resultatet før skat inklusive Forstædernes Bank skønnes for året at kommer til at ligge på samme niveau som ved udgangen af 3. kvartal.
At Nykredit kommer med en foreløbig opgørelse af årets ni første måneder skyldes, at Nykredit Realkredit i de kommende uger vil præsentere virksomheden for en række investorer blandt andet med henblik på eventuel optagelse af hybrid kernekapital i
markedet. Det endelige perioderegnskab offentliggøres den 5. november 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker