Fra i morgen er der nye firmaer bag indsamlingen af affald på Lolland-Falster.
Men langt de fleste af skraldefolkene vil være de samme som hidtil.
Det ser ud til at blive facit, efter at Refa har indgået aftale med tre nye virksomheder om at overtage dagrenovationen.
De nye kontrakter medførte stor usikkerhed om fremtiden for landsdelens 54 renovationsfolk, som alle har været i gang med at søge “deres egne” job i forbindelse med overtagelsen.
Det ser ud til, at langt størsteparten beholder jobbet. Men der forhandles om løn- og arbejdsvilkår helt frem til målstregen.
Mest fredelig ser overgangen ud til at have været på Midt- og Vestlolland, hvor stort set alle 28 medarbejdere er blevet genansat hos den nye entreprenør Meldgaard Miljø A/S. Et par af de hidtidige ansatte følger ikke med over - men har fået andet arbejde.
- Forløbet har været tilfredsstillende. Det ser også ud til, at vi får nogenlunde fornuftige løn- og arbejdsvilkår til vores medlemmer, selv om der fortsat mangler nogle forhandlinger. Men medarbejderne mister selvfølgelig deres anciennitet i forbindelse med ændringen til ny entreprenør, og det er en beklagelig situation, som vi synes, at Refa og kommunerne burde tage højde for i fremtiden, siger Michael Frederiksen, faglig sekretær for transportområdet hos 3F Midtlolland.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker