Krisen rammer stadig mange virksomheder hårdt.
I juli knækkede 548 virksomheder halsen i juli, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en lille stigning i forhold til juni.
Antallet af konkurser er dermed igen tæt på konkursrekorden, som blev nået i april i år med 567 konkursramte virksomheder.
Danske Banks seniorøkonom, Christian Hilligsøe Heinig, peger på, at den økonomiske genopretning af dansk økonomi altså ikke har formået at knække stigningskurven i antallet af konkurser.
- Det skal ses i lyset af, at der er tale om et skrøbeligt opsving, og at vi stadigvæk befinder os på nogle aktivitetsniveauer, der er markant under de niveauer, vi så, før krisen satte ind, skriver han i en kommentar.
Seniorøkonomen gør dog også opmærksom på, at antallet af konkurser normalt reagerer trægt i forhold til den økonomiske udvikling.
- De fleste virksomheder har typisk en form for buffer at kunne tære på, når efterspørgslen svigter, men det er klart, at hvis så ikke efterspørgslen for alvor retter sig, så er det begrænset, hvor længe virksomhederne kan holde stand, skriver Christian Hilligsøe Heinig.
Selv om Danske Bank vurderer, at konkurstoppen er nået i denne omgang, pointerer banken, at der er store usikkerhedsmomenter.
- Den økonomiske usikkerhed er dog stor, og løber den økonomiske genopretning tør for damp over de kommende kvartaler, så er der er en reel risiko for, at konkurskurven ikke for alvor vil knække i løbet af 2010, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Der er også positive tal fra Danmarks Statistik torsdag. Antallet af danskere, som må gå fra hus og hjem på grund af manglende terminbetaling, er stabiliseret.
Det sker efter stigninger de seneste par år som følge af øget ledighed og faldende boligpriser.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker