Antallet af tvangsauktioner faldt sæsonkorrigeret med seks procent i september i forhold til måneden før.
Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik. Antallet faldt fra 374 til 351 - og ifølge Danske Banks privatøkonom Las Olsen er der reelt tale om, at tallet har stabiliseret sig omkring de 350.
Las Olsen advarer om, at der er et stigende antal tvangsauktioner på vej.
- Selv om den økonomiske vækst formentlig er vendt tilbage, vil arbejdsløsheden være stigende indtil slutningen af 2010, og det kan desværre næppe undgås, at flere må gå fra hus og hjem. Men det er positivt, at niveauet trods alt ikke er højere, omstændighederne taget i betragtning, siger Las Olsen.
Han peger på, at den økonomiske krise er langt dybere nu end i årene fra 1987 til 1993, men der er ikke tegn på, at antallet af tvangsauktioner vil komme op på nær samme niveau som dengang. Boligejerne er mere velpolstrede og har flere muligheder, for eksempel at omlægge deres lån.
Desuden er renten ekstremt lav på de flexlån, der slet ikke fandtes for år tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker