Fortsat uklarhed om omstridt sprøjtemiddel efter afstemning
Der er ikke kvalificeret flertal blandt EU-landene for at forlænge stoffet glyfosat, som bruges i Roundup.
Det er stadig usikkert, om Roundup og andre ukrudtsdræbere, der indeholder det omstridte stof glyfosat, kan bruges til at bekæmpe skvalderkål, tidsler og andet ukrudt i haven og på marken efter 1. juli.
Glyfosats licens udløber ved månedens udgang. Og selv om et flertal blandt EU's medlemslande mandag stemte for at forlænge licensen, fik forslaget ikke det kvalificerede flertal, som var nødvendigt.
Syv medlemsstater undlod at stemme ved mandagens afstemning, 20 støttede forslaget, mens ét land, Tyskland, stemte imod.
Derfor bliver forslaget om forlængelse nu sendt til EU's appeludvalg. Det er kommissionen sidste livline, hvis godkendelsen skal forlænges eller fornys.
Stoffet glyfosat er kommet under mistanke for at være både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Derfor har flere lande haft svært ved at give deres støtte.
EU's kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, opfordrede på et pressemøde onsdag medlemslandene til snart at nå til enighed om at forlænge godkendelsen af glyfosat.
EU-Kommissionen mener, at forlængelsen skal gælde, så længe EU's kemikalieagentur, ECHA, er i gang med en ny undersøgelse af kræftrisikoen ved brug af glyfosat. Og den skal gælde senest frem til udgangen af 2017.
Miljøorganisationen Greenpeace er oprevet over, at kommissionen bliver ved med at tale for en forlængelse.
- Så længe der ikke er en meningsfuld EU-begrænsning på brugen af glyfosat, vil vi blive ved med at leve i en verden, der er oversvømmet med ukrudtsmiddel, som sandsynligvis giver kræft. Det siger direktør for EU's fødevarepolitik i Greenpeace Franziska Achterber i en skriftelig kommentar.
EU-Kommissionen lagde oprindeligt op til en forlængelse på 15 år og derefter ni år. Efter balladen om, hvorvidt stoffet kan fremkalde kræft, anbefalede kommission altså onsdag blot en teknisk forlængelse.
Hvis appeludvalget med kvalificeret flertal kommer med en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Kommer udvalget derimod med en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde