Det er særligt feriehuse og camping, som forventes at have en ekstra god sæson. Glenn Polano er chef for Østdansk Turisme, og han har en god fornemmelse for sommeren. Selvom der ikke er nogen konkrete tal, så har han i sin kontakt med turisterhvervene kun hørt positive meldinger.
Disse meldinger betyder, at Glenn Polano har forventninger om nogle gode tal, når statistikken for overnatninger på Lolland og Falster kommer. For selvom tallene for juni i Region Sjælland har vist et fald i antallet af overnatninger, så kunne tallene for Lolland Falster pege i en anden retning. Det er særligt juli måned, som kunne blive bedre end forventet. Her har Glenn Polano hørt udsagn fra både butiksejere, campingpladser og feriehuse om mange besøgende.
Når talen falder på årsagerne til det forventede gode resultat, så er det ikke kun den fantastiske danske sommer, som Glenn Polano takker.
- Vejret spiller selvfølgelig en positiv rolle. Men der er grund til at tro, at der har været en vis bedring i økonomien, som gør, at folk har været parat til at investere i ferieaktivitet, fortæller Glenn Polano.
Tallene for juni på Lolland og Falster kommer inden for de kommende dage, mens vi må vente lidt længere på tallene for juli
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker