Skat har på to uger modtaget mere end 60.000 indberetninger fra danskere, der har gjort brug af det såkaldte håndværkerfradrag, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Siden Skat den 30. november åbnede for indberetninger om håndværkerfradraget, har cirka 40.000 danskere til og med den 15. december meldt om i alt 60.738 opgaver, der giver mulighed for en skattebesparelse.
Der er åbent for indberetninger til årsopgørelsen for 2011 til udgangen af februar næste år, og da antallet af indberetninger har været jævnt stigende gennem de første to ugers tid, tyder det på, at antallet af opgaver, når regnskabet er gjort op, kan lande på adskillige hundrede tusinde.
- Erfaringen viser, at størstedelen af indberetningerne typisk kommer i ugerne før sidste frist. Så vi har nok kun set toppen af isbjerget, siger Louise Markholt Sloth, koncernfunktioner i Skat til Jyllands-Posten.
Hos erhvervsorganisationerne, der repræsenterer hoveddelen af de danske håndværksvirksomheder, glæder man sig over udbredelsen af håndværkerfradraget.
I Håndværksrådet, der har godt 20.000 medlemsvirksomheder under sig, har man i sine egne undersøgelser kunnet se, at fradraget har haft stigende betydning for mængden af opgaver i ordrebogen. Fra september til november steg antallet af virksomheder, der meldte om flere ordre som resultat af fradraget, således fra 15 pct. til 24 pct.
- Ritzau -
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker