Fransk bilgigant køber Opel og overhaler rivalen Renault
PSA Group overtager Opel og Vauxhall for 1,3 milliarder euro, hvilket gør den franske bilgigant til Europas næststørste efter Volkswagen. Foto: AP/Christophe Ena
AP/Christophe Ena
PSA Group betaler over 16 milliarder kroner for Opel og Vauxhall. De to virksomheder beskæftiger 40.000.
Den franske bilfabrikant PSA Group, der fremstiller Peugeot og Citroën, køber Opel og Vauxhall fra General Motors (GM).
Med opkøbet genvinder den franske bilgigant en position som næststørst i Europa fra rivalen Renault.
PSA køber Opel for 1,3 milliarder euro (9,7 milliarder kroner). Hele handlen, som også omfatter GM's finansafdeling i Europa, løber op i 2,2 milliarder euro. Det svarer til 16 milliarder danske kroner.
Med købet overtager PSA Group seks fabrikker til samling af biler og fem fabrikker til fremstilling af bildele. De beskæftiger 40.000 medarbejdere.
Planerne om at overtage Opel blev luftet af PSA i februar, og det skabte straks uro på højeste politiske niveau i Tyskland, da man frygter tab af arbejdspladser.
Vauxhall har 5000 ansatte i Storbritannien. Opel driver ti fabrikker i seks europæiske lande med 35.000 ansatte.
Tyskland har langt flest af disse arbejdspladser med i alt 18.250.
Opkøbet kommer efter endnu et dårligt år for GM, som i 2016 kom ud med et underskud på over en milliard danske kroner på aktiviteterne i Europa.
Det store tab i 2016 skyldes blandt andet brexit i Storbritannien og den efterfølgende svækkelse af det britiske pund, hed det i regnskabet.
GM har udtrykt håb om, at regnskabet kan gå i nul i 2018.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned