Frasolgt pensionsforretning sikrer Alm. Brand overskud
Alm. Brand er efter overtagelsen af den danske del af Codan blevet næststørste forsikringsselskab i Danmark. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Alm. Brand har i første kvartal 2022 fået et stort overskud takket været frasalget af pensionsforretningen.
Et stort frasalg har i første kvartal 2022 været med til at sikre et overskud i Alm. Brand.
Det viser seneste kvartalsregnskab fra den danske forsikringskoncern.
På bundlinjen har Alm. Brand i første kvartal 2022 tjent 380 millioner kroner. Det er mere end tre gange så meget som samme kvartal året før.
Den markante fremgang kan forklares med frasalget af pensionsforretningen Alm. Brand Liv og Pension, der blev endeligt frasolgt i første kvartal 2022.
Frasalget bidrager med 544 millioner kroner til bundlinjen. Det betyder, at uden frasalget ville Alm. Brand faktisk have et underskud på 164 millioner kroner.
I Alm. Brands kerneforretning, der drejer sig om forsikring, er præmieindtægterne vokset med seks procent til 1,4 milliarder kroner. Væksten forklarer Alm. Brand blandt andet med forskellige initiativer på salgsfronten.
Forsikringsforretningen blev dog negativt påvirket af stormene Malik og Nora, der ramte landet i starten af 2022.
Også den turbulente udvikling på de finansielle markeder har påvirket negativt, da Alm. Brand har oplevet et tab på sine investeringer.
- Regnskabet indeholder som forventet også et betydeligt aftryk fra erstatninger relateret til stormene Malik og Nora samt et negativt investeringsresultat, siger Rasmus Werner Nielsen, administrerende direktør i Alm. Brand.
- Men det ændrer ikke på, at Alm. Brand samlet set står et rigtig godt sted i dag med en yderst robust og profitabel underliggende forretning, siger han i en kommentar til regnskabet.
Sidste år kunne Alm. Brand oplyse, at det havde købt den danske del af Codan, et andet stort forsikringsselskab.
Købet er blevet godkendt af konkurrencemyndighederne i april i år, hvorefter handlen er blevet endeligt gennemført.
Med købet er Alm. Brand blevet landets næststørste forsikringsselskab med over 700.000 kunder.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker