Frisørkæde får løftet pegefinger for aftalte priser
Frisørkæden Stender har fået påbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Aftalte priser skader konkurrencen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har løftet pegefingeren overfor frisørkæden Stender. Kæden skal med omgående virkning stoppe med at bestemme mindstepriser for selvstændige indehavere af saloner, der er franchisetagere i Stender-kæden.
- Der er en væsentlig forskel på at være ejer af en virksomhed, der har egne butikker, og at være franchisegiver.
- Når man har valgt en franchisestruktur, må man som franchisegiver ikke bestemme, hvilke priser butikkerne skal tage, forklarer Bitten Thorgaard Sørensen, der er vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Styrelsen har på vegne af Konkurrencerådet afgjort, at frisørkæden Stender Administration ApS har overtrådt konkurrenceloven. Stender Frisørkæden har omkring 20 saloner over hele Sjælland.
Ved at forpligte indehavere af saloner i Stenderkæden til at overholde bestemte mindstepriser har Stender Administration ApS begrænset de selvstændige frisørers mulighed for at konkurrere på prisen, slår styrelsen fast.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde