Frø fra Holeby er efterpurgte over det meste af verden - og det kan ses på bundlinjen hos Vikima Seed A/S.
De cirka 30 medarbejdere har i en lang årrække præsteret gode resultater og seneste regnskab er endda klart bedre end godt - selv om karakteren i årsberetningen på tilbageholdende revisor-dansk kaldes “tilfredsstillende”.
Men et facit på 12,5 millioner kroner efter skat er usædvanligt imponerende. Også i Vikima Seed A/S.
- Jo. Lad os bare sige, at vi da er ovenud tilfredse, lyder den positive, sproglige skærpelse fra direktør Michael Piil.
- Facit i 2012-2013 bygger på sæsonen 2012, hvor avlerne fik mest muligt ud af gode og tørre forhold. Resultatet var høj kvalitet og store mængder. Med dygtige medarbejdere her i virksomheden, som kan bygge på de gode varer, vi får ind fra avlerne, er grundlaget til stede for de gode resultater også økonomisk, tilføjer han.
Også høståret 2013 tegner i øvrigt fint. Michael Piil er derfor også optimist på Vikima Seeds vegne.
- Det er da opløftende, at vi oven i købet får to gode høstår i træk. Samtidig møder vi solid efterspørgsel på markederne ude i verden, så det ser gamske lovende ud, fastslår Vikima-chefen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker