Lokalt valgte folketingspolitikere er nervøse for, at flere års nedskæringer på Skattecenter Maribo ender med nedlæggelse.
Et nyt sparemål på 70 millioner kroner i Skat næste år har givet yderligere næring til frygten for centrets fremtid og dermed et farvel til endnu flere statslige job i landsdelen.
For nogle uger siden forsvandt en håndfuld job i Maribo i forbindelse med Skats fyringsrunde over hele landet.
- Jeg er fortsat meget bekymret. Men nu har vi da officielt fået fremlagt vores argumenter om Maribo-centret, som Skat forhåbentlig tager i betragtning i det videre forløb siger Henrik Høegh (V), der ikke umiddelbart er blevet mere beroliget efter svar fra skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i Folketingets spørgetid.
Ministereren understreger, at der endnu ikke er truffet beslutning om - og i givet fald hvilke - skattecentre, der skal væk. Holger K. Nielsen siger også, at der ikke er lagt op til centralisering i København.
- Men der er altså blevet færre og færre ansatte i Maribo over en længere periode. Her pr. 1. november blev det også besluttet, at borgerne fra Lolland-Falster ikke længere kan komme til et personligt møde hos Skat i Maribo men skal til Næstved. Det betyder en afstand på over 100 kilometer for nogle LF-borgere, hvilket i sig selv er urimeligt. Generelt er udviklingen foruroligende, siger Henrik Høegh.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde