Den fælleseuropæiske valuta euroen er faldet til det laveste niveau i et år. Euroen flirter nu med det psykologisk vigtige 1.30 niveau over for dollaren.
Senioranalytiker i Danske Bank John Hydeskov siger, at den grimme cocktail for euroen er frygten for, at den græske gældskrise spreder sig til Portugal og Spanien, hastigt faldende aktiekurser og vigende råvaremarkeder.
- Vi oplever en kraftig appetit på de defensive valutaer - US dollar og yen.
Indtil videre ser det ikke ud til, at redningspakken til Grækenland har formået at berolige de finansielle markeder, siger John Hydeskov i en kommentar.
Renten på den toårige græske statsobligation steg mere end fire procentpoint tirsdag og er nu på over 14 procent.
- På valutamarkederne reagerer man ved at sælge euro i stor stil. På optionsmarkederne har vi registret stor efterspørgsel efter beskyttelse mod yderligere eurosvækkelse selvom en sådan forsikring efterhånden er blevet ganske dyr, siger John Hydeskov.
Valutauroen vil fortsætte en tid endnu.
- Vi venter ikke, at det er ovre endnu. Markedet er meget nervøst og yderligere dårlige nyheder herunder nedgraderinger af kreditværdighed i middelhavsområdet kan ikke udelukkes, siger John Hydeskov.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned