En stilladsarbejder kom galt afsted med en promille på 2,42. Alligevel har han fået ret til samme erstatning, som hvis han havde været ædru, skriver Fagbladet 3F.
Det viser en principafgørelse fra Ankestyrelsen. Der findes nemlig ingen lov, som gør det strafbart for den ansatte at udføre arbejde på stillads i spirituspåvirket tilstand. Og alkohol var ikke skyld i ulykken.
- Vi vurderer, at skaden ikke kan anses for fremkaldt på grund af en forsætlig eller retsstridig handling. Derfor er det uden betydning, at du har haft en promille på 2,42, begrunder Ankestyrelsen.
Afgørelsen undrer Mette Møller Nielsen, som er arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri. Hun accepterer beslutningen - men..
- Jeg synes, konsekvensen er mærkelig. Det er lidt det samme som hende, der fik erstatning, fordi det ikke stod nogen steder, at hun ikke måtte putte sin kat i mikrobølgeovnen. Der må være en form for personligt ansvar, siger Mette Møller Nielsen.
Hun understreger, at alkohol bestemt ikke hører til på byggepladser.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned