Det er en række ansatte, der står bag billetskandalen mellem Cimber Sterling og Norwegian, og ledelsen har ikke været involveret.
Det fastslår den advokatundersøgelse Cimber Sterling satte i gang, efter det kom frem, at flere medarbejdere i flyselskabet har opkøbt hundredvis af tilbudsbilletter til én krone under falske navne som Anders And.
Ifølge undersøgelsen har medarbejderne på eget initiativ opmuntret til køb af Norwegians kampagnebilletterne via blandt andet Facebook.
Der er dog ikke fundet grundlag for at foretage fyringer i selskabet. Samtidig udtrykker bestyrelsen sin fulde opbakning til ledelsen.
- Ifølge pressen har pilene peget mod adm. direktør Jacob Krogsgaard, og som formand for bestyrelsen glæder det mig derfor, at dette er grundløst. Vi har fuld tillid til Jacob som adm. direktør i virksomheden, siger bestyrelsesformand N.E. Nielsen i en fondsbørsmeddelelse.
Cimber Sterling beklager samtidig episoden og vil sikre sig, at noget lignende ikke sker i fremtiden.
- Vi anerkender, at medarbejderne har handlet ud fra en stærk loyalitet over for deres arbejdsplads, men det er noget, vi ikke vil have gentager sig. Det har vi indskærpet over for de medarbejdere, der var involveret i at opkøbe billetterne, siger adm. direktør i Cimber Sterling Jacob Krogsgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde