De ansatte på Furesø Privathospital fik torsdag deres afskedigelser, og patienter, der skulle opereres i rygge, knæ, hofter eller skuldre, fik besked på, at operationen er aflyst. Det skriver Politiken.
Efter to år har hospitalet givet op og selv indgivet konkursbegæring til Sø- og Handelsretten.
- Vi har lukket fuldstændigt. Driften er stoppet. Vi har ikke udsigt til at kunne tjene penge fremover, siger lægelig chef og medejer John B. Christensen til Politiken.
Han siger, at privathospitalet har tabt penge stort set hver eneste måned siden starten for to år siden i foråret 2008.
For Region Hovedstaden betyder konkursbegæringen, at omkring 40 patienter, der havde fået en tid til en rygoperation i de næste uger, har fået aflyst deres tid, oplyser koncerndirektør Svend Hartling.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde