Fynsk robotproducent solgt for mindst 1,9 milliarder
Universal Robotics er blevet købt af et amerikansk selskab for et milliardbeløb.
En dansk robotproducent med hovedsæde i Odense har gjort det så godt, at den amerikanske Teradyne-koncern har besluttet sig for at købe virksomheden.
Ifølge en pressemeddelelse er salgsprisen aftalt til 1,9 milliarder kroner. Der er dog indbygget en række resultatmål, som kan forhøje prisen med 432 millioner kroner, hvis de indfris.
- Universal Robots er førende producent teknologisk og salgsmæssigt på det hastigt voksende marked for samarbejdende robotter, og vi er glade for at få Universal Robotics med i Teradyne-gruppen, siger Mark Jagiela, der er direktør for Teradyne.
Universal Robotics er ti år gammelt, og har siden 2010 givet overskud.
Omsætningen steg 70 procent i det seneste regnskabsår, og målet er at runde en milliard kroner og et driftsoverskud på 20 procent i 2017.
Vækstfonden ejer 37 procent af selskabet, efter at den i 2008 investerede i robotvirksomheden.
Derudover er Krog-Iversen-familien storaktionær, ligesom stifterne Esben Østergaard og Kristian Kassov ejer mindre poster.
Salget forventes gennemført i dette kvartal, hvis de nødvendige godkendelser falder på plads.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde