Fynske Medier køber Nordjyske ud af GulogGratis
GulogGratis bliver 100 procent fynsk. Fynske Medier overtager hele butikken.
Fynske Medier har overtaget Nordjyske Mediers andel af GulogGratis.dk. Dermed ejer Fynske nu hele onlinebutikken. Det oplyser de to mediehuse i en pressemeddelelse.
For Fynske Medier ligger opkøbet af GulogGratis.dk i naturlig forlængelse af selskabets strategi om at investere i vækst og styrke selskabets digitale tilstedeværelse markant.
GulogGratis.dk bliver nemlig et vækst- og investeringsområde, hvor der ses store muligheder i den hastigt voksende e-handel på mobile platforme.
- Vi se frem til de nye muligheder, som bliver forbedret yderligere, når den forestående fusion i Jysk Fynske Medier er på plads, siger Jesper Rosener, administrerende direktør i Fynske Medier.
Tilbuddet fra Fynske Medier om at købe Nordjyske Medier ud, passer også godt ind i Nordjyske Mediers strategi.
- Vi koncentrer os om virksomheder, hvor vi har det fulde ejerskab og dermed kan udnytte tværgående muligheder fuldt ud, siger administrerende direktør Per Lyngby, Nordjyske Medier.
GulogGratis.dk har omkring 1,4 millioner medlemmer og daglig mere end 500.000 annoncer online. Ifølge tal fra Danske Medier, er der cirka 600.000 brugere på hver uge.
Omsætningen mellem brugerne på GulogGratis.dk forventes at blive 24 milliarder kroner i år.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker