De 20 fyrede tjenere på Scandlines ruterne Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden har fået forlænget deres opsigelse, så slutdatoen bliver første september.
Fyringerne faldt for et par uger siden, da Scandlines annoncerede at rederiet efter en kundeundersøgelse havde besluttet at nedlægge færgernes restauranter. Fyringerne resulterede i at de cateringsansatte på færgerne nedlagde arbejdet et par dage.
Den forlængede opsigelses kommer efter et par ugers forhandlinger skriver forbundet 3F på deres hjemmeside. Samme sted kan man læse, at Janni Ritter, talskvinde for de fyrede medarbejdere, ikke bifalder resultatet.
- Det er billigt sluppet. Vi har for eksempel stadig ikke fået lov at se den kundeundersøgelse, som de har brugt som grundlag for at fyre os, siger Janni Ritter.
Faglig sekretær i 3F Guldborgsund Erik Ravn er heller ikke tilfreds.
- Det var vel den bedst mulige aftale, vi kunne opnå. Men jeg er ikke tilfreds. Det er aftalen ikke god nok til, siger Erik Ravn, siger han til 3Fs hjemmeside, hvor han understreger, at Scandlines har krævet, at fagforeningen ikke kører en sag i Arbejdsretten, fordi de ansatte blev fyret uden varsel. Og at rederiet afviser indsigt i kundeundersøgelsen, som fyringerne begrundes med.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde