Danskere, som for nylig har betalt deres gæld til Skat, risikerer alligevel at modtage en rykker for beløbet. Det skyldes, at strejken hos Skats it-leverandør CSC laver uorden i systemerne.
- Det er alt andet end tilfredsstillende, at CSCs konflikt har så vidtrækkende konsekvenser, at den giver problemer for SKATs kunder, siger departementschef Peter Loft fra Skatteministeriet i en pressemeddelelse.
- Vi tager situationen meget alvorligt, hvilket vi også har pointeret over for CSC, og beklager det unødige bøvl, som det medfører for vores kunder, tilføjer han.
Problemerne skyldes, at flere af Skats systemer ikke er opdateret siden 14. april på grund af strejken hos CSC.
Derfor er der risiko for, at de automatiske rykkersystemer sender rykkere ud til borgere og virksomheder, der allerede har betalt deres gæld til Skat. Der kan være tale om indbetalinger på flere områder, blandt andet personskat, A-skat, moms og lønsum.
Samtidig kan der også fortsat være problemer med at gennemføre indbetalinger.
Skat understreger dog, at ingen data bliver væk. Indbetalingerne kan ses i Skats systemer, så snart de opdateres igen. Borgere og virksomheder, der modtager en uberettiget rykker, kan derfor se bort fra rykkeren.
Skat er i løbende dialog med CSC, men det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et tidspunkt for, hvornår problemerne er løst.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned