Forværringen af den europæiske gældskrise rammer de danske forbrugere og virksomheder hårdere, end Nationalbanken forventede for kun en måned siden.
Men trods budskabet om lavere vækst og en årrække med svag vækst advarede nationalbankdirektør Niels Bernstein mod regeringen planlagte kickstart, da han onsdag talte i Børsen Executive Club.
Han frygter, at det kan skade tilliden til dansk økonomi i udlandet.
- Der er sket meget siden sommerferien. Gældskrisen er også udtryk for en tillidskrise, og det betyder, at den forsigtighed, som præger virksomheder og forbrugere, har fået nok et nøk nedad, sagde Nils Bernstein ifølge Dagbladet Børsen.
Han advarede samtidig om risikoen for endnu dybere krise i dansk økonomi, hvis det ikke i løbet af kort tid lykkes at inddæmme den europæiske vækstkrise.
Nationalbanken forudså for blot en måned siden, at væksten i dansk økonomi i år vil ligge på 1,4 procent. Nu mener Nils Bernstein, at økonomien vil bevæge sig sidelæns resten af året og lægger dermed op til, at væksten kun bliver på godt en procent i hele 2011.
Nationalbankens direktør kvitterer for den nye regerings signal om, at hovedlinjerne i de seneste 30 år økonomiske politik ligger fast, men siger også:
- Jo flere tiltag, for eksempel i form af offentlige investeringer, der foretages i dag, des større bliver den opbremsning, der skal finde sted på et senere tidspunkt.
- Vel at mærke en opstramning, som meget vil skulle foretages i en situation, hvor den økonomiske vækst stadig er moderat, sagde Niels Bernstein i Børsen Executive Club.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) understreger, at "der er behov for en vækstpakke, og der kommer en vækstpakke":
- Jeg er helt overbevist om, at vækstpakken vil være i fuld overensstemmelse med, at der stadig vil være tillid til dansk økonomi, siger statsministeren til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned