Gældstynget tøjmærke må give op efter mere end 20 år
Tøjmærket Custommade er gået konkurs, men kan genopstå, hvis er findes en køber af aktiverne.
Tøjmærket Custommade er gået konkurs.
Det fortæller Finans på baggrund af et dekret i Statstidende.
Konkursen er sket, på trods af at Custommade så sent som i 2022 opnåede et resultat før skat på 800.000 kroner og opnåede en bruttofortjeneste på 11 millioner kroner.
Men stor gæld og ubetalte regninger fra en række kunder knækkede selskabet, fortæller kurator Peter Wedel Ranch til Finans:
- Selskabet havde oparbejdet en større gæld - primært som følge af at enkelte, større debitorer ikke har betalt deres udeståender. Det har været udslagsgivende, siger han.
Kuratoren skal nu forsøge at realisere værdierne i konkursboet, hvilket blandt andet omfatter at forsøge at sælge driften og aktiverne videre.
Custommade blev stiftet i 2002 af Christian Dam, der indtil konkursen også var kreativ direktør i selskabet.
Modefirmaet ansatte i september Mette Fredin som ny designchef og annoncerede så sent som under den københavnske modeuge for lidt mere end en uge siden en ny kollektion.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker