Kursfaldene på aktiemarkederne fortsætter. Investorerne sælger fortsat ud af deres aktiebeholdninger af frygt for en finansiel og økonomisk krise udløst af gældsproblemerne i en række sydeuropæiske lande.
C20-indekset i København lukkede 1 procent lavere end mandag. Ved middagstid tirsdag var indekset, der omfatter de 20 mest handlede selskaber, to procent lavere, men kurserne rettede sig en smule op til markedets lukning.
Ud af de 20 aktier sluttede kun fem i plus. Bedst gik det for smykkeproducenten Pandora med en stigning på 5,8 procent til kurs 151,80, mens tørlast-rederiet D/S Norden endte dagen i kurs 176 efter en stigning på 3,1 procent.
Aktien i Vestas faldt en halv procent, mens A.P. Møller-Mærsk aktien efter et fald på 1,2 procent nu kan erhverves for 41.840 kroner.
Danske Bank og Sydbank mistede henholdsvis 0,8 procent og 1,5 procent. I USA er udviklingen lidt mere uensartet.
Efter godt to timers handel på Wall Street ligger Dow Jones-indekset, der omfatter de største amerikanske industrivirksomheder, en anelse højere, mens Nasdaq-indekset, med teknologiselskaber som Apple, ligger 0,2 procent lavere.
Regnskabssæsonen i USA er netop indledt. Den generelle forventning er fremgang i indtjeningen for virksomhederne, og det kan måske medvirke til at flytte investorernes fokus væk fra gælds- og budgetproblemerne i både USA og Europa.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker