Seks gamle piloter kan nu se frem til at få fem millioner kroner svarende til ni måneders løn. At de er gamle var netop årsagen til, at de blev fyret.
Men den gik ikke. De seks piloter var alle over 60 år, da de blev fyret tilbage i 2009 på grund af nedskæringer.
Først afgjorde Ligestillingsnævnet, at fyringerne var i strid med loven om forbud mod forskelsbehandling. Og nu er Københavns Byret kommet frem til den samme afgørelse.
At sagen gik videre til byretten skyldes, at flyselskabet ikke ville betale piloternes løn, som nævnet havde tilkendt dem.
- Pilotsagerne er de første afgørelser om aldersdiskrimination fra Ligebehandlingsnævnet, der har været prøvet ved domstolene, siger landsretsdommer Tuk Bagger, som er formand for Ligebehandlingsnævnet.
Hun er meget tilfreds med, at byretten var enig i nævnets vurdering.
Fra flyselskabet lød begrundelsen for fyringerne, at det skete af sociale hensyn, fordi piloterne havde gunstige pensioner og til forskel fra deres yngre kolleger var økonomisk sikrede.
Piloterne var ansat i selskabet mellem 18 og 37 år.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde