Gang i hussalget igen

 Både på Sjælland og Lolland-Falster er der fremgang at spore i antallet af solgte huse, skriver P4 Sjælland.

Den positive udvikling gælder også for salget af fritidshuse. Peter Langerup fra EDC Marielyst fortæller, at også de har haft en god sommer og sensommer.
- Salget i de sidste fire måneder er på samme niveau som i 2006, som var et af de bedste år for os salgsmæssigt, fortæller han.

Ifølge Peter Langerup er det især det lidt mere modne publikum, der køber sommerhusene.
- Det er folk over 50 år, der har gemt lidt på kistebunden, som de lægger i udbetaling, siger han.

Ifølge P4 Sjælland er der dog generelt stadig tale om en spinkel fremgang.

Foto: Modelfoto: Anders Knudsen

Efter en længere periode uden den store travlhed, er der nu endelig ved at ske noget på boligmarkedet.

Offentliggjort Sidst opdateret