Hele dagen er ansigtet lagt i alvorlige folder, når erhvervsmænd, politikere og embedsmænd sidder i Bella Centret i København og diskuterer det skrantende globale klima. Men om natten er det folderne på lagnet, der er fokus på, når konferencedeltagere fra hele verden fornøjer sig med de danske og udenlandske prostituerede.
- Vi har haft sindssygt travlt. Politikere har jo også brug for at slappe af efter en lang dag, lyder det fra 'Miss Dina', der arbejder som prostitueret.
Det er Nyhedsbrevet 3F, der har ringet til forskellige escortbureauer og prostituerede for at høre, om de har haft ekstra travlt under klimakonferencen. Og alle er enige: Topmøder i København er godt for økonomien.
Leder af Reden International, Dorit Otzen bekræfter, at store begivenheder i København tiltrækker flere sexarbejdere.
- Mange mænd samlet et sted betyder mere arbejde til de prostituerede. Desuden har vi en regering, der ikke vil forbyde sexhandel, så vi indbyder faktisk selv de besøgende til at gå til prostituerede, siger Dorit Otzen til nyhedsbrevet.
Oplysninger får SF's kandidat til EU-valget Emilie Turunen til at kræver handling:
- Både i Danmark og i EU bør man have en code of conduct til den slags møder. Man skal ikke legitimere, at politikere og embedsmænd køber sex af kvinder, når de er til topmøde, siger Emilie Turunen. /ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker