Gasledning klar til næste fase

I februar sidste år blev det besluttet, at Lolland-Falster skal have en gasledning, så store energiproducerende virksomheder som sukkerfabrikkerne kan erstatte kul og olie med gas og på længere sigt med grøn gas som biogas.

I maj sluttede første høringsfase, men der er stadig lang vej igen. Gasledningen ventes først klar til at blive taget i brug engang i løbet af 2024.

- Vi er stadig i gang med myndighedsbehandlingen, hvor vi skal have VVM-tilladelser og landsplandirektiv, som er i proces. Det er der, vi står lige nu. Sideløbende er vi gang med designaktiviteter, altså projekteringen og forberedelserne til at bygge selve gasledningen. Vi har rådgivere til at regne på det videre detaildesign af vej- og banekrydsninger, forklarer Lars Bennedsen.

Han er tværgående projektchef for Energinet og Evida, som er de to statslige energiselskaber, der sammen skal etablere gasledningen fra Everdrup i Sydsjælland til Nakskov.

God dialog

Der kom omkring 50 høringssvar i første offentlighedsfase.

- Vi har haft en rigtig god dialog med lodsejere og landboorganisationer. Jeg synes, folk har været meget konstruktive, siger Lars Bennedsen.

Dialogen har betydet, at der er justeret en anelse på linjeføringen.

- Et par steder har vi imødekommet nogle ønsker fra lodsejere, som har ment, at ledningen kunne ligge mere hensigtsmæssigt på deres mark, eller som har lokal viden om, hvordan drænsystemerne fungerer lige der, hvor de bor. Det er lodsejere, der bidrager med god lokal viden til projektet, som vi indarbejder. Det kan betyde, at vi vælger at gå den ene eller anden vej rundt om et bestemt sted, men det er ikke noget, der ændrer projektet grundlæggende, forklarer Lars Bennedsen.

Havbund undersøges

Der foregår også i denne fase af miljøvurderingsprocessen blandt andet undersøgelser af havbunden i Storstrømmen og Guldborgsund. Blandt andet har en boreplatform i længere tid været synlig i farvandet ved Farø-broerne.

- Vi laver for eksempel geoelektriske og seismiske undersøgelser af havbunden og boringer. Det er forskellige typer af undersøgelser, man laver for at kende undergrundens beskaffenhed, så man kan finde den bedste vej igennem, for vi skal udføre selve krydsningen med det, der hedder styret underboring, hvor du borer fra den ene side, og så skal du være sikker på, at du rammer de rigtige lag i havbunden, siger Lars Bennedsen.

Han forklarer, at det er sværere at krydse havet end at lægge en ledning på land, hvor man graver en rende, placerer ledningen og lægger jord ovenpå.

- Når du skal krydse havet, kan du gøre to ting. Det ene er, at du kan trække røret på havbunden, men der er nogle følsomme naturområder, som gør, at det ønsker man ikke, så vi benytter en styret underboring. Og det er en meget lang styret underboring, vi skal lave. Den længste bliver næsten to kilometer, og det er en kompliceret manøvre, forklarer han.

Næste skridt

Næste skridt i processen bliver anden offentlighedsfase, som kommer kort inde i det nye år.

- Det er der, hvor det endelige projekt ligger færdigt, og så er det den endelige høring af parterne, siger Lars Bennedsen.

Derefter er det tid til de arkæologiske undersøgelser. De kommer til at foregå frem til 2023 samtidig med, at de naboretlige forhold bliver afklaret.

Anlægsfasen

Selve anlægsfasen af den cirka 115 kilometer lange gasledning er fastsat til 2023-2024.

Omkring 300 lodsejere er blevet kontaktet i forbindelse med planlægningen af placeringen af hovedgasledningen, som kommer i land på Falster ved Sortsø og slutter lige uden for Nakskov.

Selve nedgravningen af gasledningen vil, når projektet når så langt, kræve et arbejdsareal på omkring 30 meter i bredden.

Hovedledningen har en diameter på cirka 30 centimeter, og når den er gravet ned, vil der være et bælte på omkring 20 meter på hver side af ledningen, hvor der fremover bliver forbud mod at grave, plante store træer og opføre bygninger til mennesker, mens der sagtens kan dyrkes almindeligt landbrug på jorden.

Ved at udvide gasnettet til Lolland-Falster er det muligt at etablere yderligere biogasproduktion, fordi en rørledning til Sjælland gør det muligt at sende grøn gas til andre dele af landet, når der produceres mere end det lokale forbrug.