De tørre tærsk hagler fortsat ned over Genmab-aktien efter mystikken om direktør Lisa Drakemans pludselige afgang.
Kort efter åbningen på fondsbørsen faldt aktien med 6,2 procent, men har nu rettet sig til kurs 52,50 - et fald på 2,5 procent.
Nedturen kommer ovenpå onsdagens nedtur, hvor aktien faldt med knap syv procent efter at biotekselskabet skuffede ved ikke at forklare direktørens pludselige afgang. Siden nytår er aktien faldet med 36 procent.
Spekulationerne om direktørens pludselige afgang fortsætter blandt medier og analytikere, efter at det børsnoterede selskabs bestyrelsesformand onsdag afviste at komme nærmere ind på årsagen til, at Lisa Drakeman blev sat fra posten.
Dagbladet Børsen mener at vide, at årsagen skyldes at Genmab har behov for en massiv kapitalindsprøjtning og det kan have skabt gnidninger mellem topchef Lisa Drakeman og resten af biotekselskabets bestyrelse.
Og aktieanalytikere vurderer, at Lisa Drakeman næppe er gået frivilligt.
Den 56-årige Lisa Drakeman var med helt fra biotekselskabets spæde start. Genmab er nu med på C20-listen over de vigtigste aktier på Københavns Fondsbørs.
Drakeman har været en af de suverænt bedst lønnede topchefer i dansk erhvervsliv.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde