Genmab opjusterer forventningerne til 2016
Biotekselskabet Genmab lander en omsætningsvækst på 59 procent i årets første ni måneder. Arkivfoto. Foto: Free/Lars Møller
Free/Lars Møller
I de første ni måneder lander Genmabs omsætning på knap 900 millioner kroner. Det er godt 300 mere end i 2015.
Biotekselskabet Genmab opjusterer forventningerne til hele 2016 i selskabets regnskab for årets tredje kvartal. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse onsdag aften.
Selskabets nettoomsætning i årets første ni måneder lander på 889 millioner kroner.
Det er 331 millioner kroner mere i forhold til samme periode sidste år, hvor nettoomsætningen landede på 558 millioner kroner.
Det svarer til en omsætningsvækst på 59 procent.
Opjusteringen af forventningerne skyldes primært selskabets indtægter fra salget af Darzalex, der sker i samarbejde med Janssen.
- I hele tredje kvartal opnåede vi igen store fremskridt med vores Darzalex- program sammen med Janssen, lyder det blandt andet fra administrerende direktør Jan van de Winkel i fondsbørsmeddelelsen.
Tidligere lå den forventede nettoomsætning for 2016 mellem 975 og 1025 millioner kroner. Den er nu opjusteret til at lande på mellem 1200 og 1250 millioner kroner.
Selskabet har også opjusteret driftsresultatet markant. Den nye forventning er nu, at den lander på 375-425 millioner kroner.
Den tidligere udmeldte forventning var 150-200 millioner kroner.
Genmab-aktien landede onsdag med en stigning 0,3 procent. Regnskabet kom dog først, efter at fondsbørsen havde lukket.
Der er flere selskabsnyheder i vente fra Genmab. I næste uge 10. november holder Genmab ifølge avisen Børsen kapitalmarkedsdag i New York.
Derudover kan der også forventes nyheder i december i forbindelse med kræftkonferencen ASH, American Society of Hematology, skriver avisen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde