Genmab ryger ud af C20

Aktiernes superliga på Københavns Fondsbørs gøres op to gange om året. Og igen ser det ud til, at langt de fleste aktier har genvundet deres pladser som de mest solgte og populære danske aktier.

Listen er foreløbig og offentliggøres først senere i denne uge - men denne gang ser det ud til, at biotekselskabet Genmab er blevet fortrængt på listen af medicoselskabet Coloplast.

Gengangerne på det populære aktieindeks er blandt andre A.P. Møller-Mærsk, Vestas, Novo Nordisk og bankerne Danske Bank, Sydbank og Nordea.

Den nye C20-liste træder i kraft den 21. juni, oplyser Københavns Fondsbørs.

/ritzau/

De fleste eliteaktier har bevaret deres plads på det toneangivende C20-indeks på Københavns Fondsbørs. En aktie ryger dog ud.

Offentliggjort Sidst opdateret