Administrerende direktør Lisa N. Drakeman forlader med øjeblikkelig virkning biotekvirksomheden Genmab.
Ny topchef i Genmab, som er med i indekset C20 over de vigtigste selskaber på Københavns Fondsbørs, bliver den nuværende forskningsdirektør Prof. Jan G.J. van de Winkel.
Selskabet vil ikke oplyse, hvad der er baggrunden for den pludselige meddelelse om, at Lisa N. Drakeman fratræder.
Drakeman har som Genmab-chef været med til at rejse over en milliard dollar, svarende til ca. seks milliarder kroner, til selskabets aktiviteter.
- Under Lisas vision og lederskab er Genmab blevet til et førende biotekselskab, siger Michael Widmer, formand for Genmab, i en fondsbørsmeddelelse.
Selskabet fremhæver også, at Genmab under Lisa Drakeman har gennemført biotekhistoriens største børsintroduktion i Europa og fået en international pris som bedste internationale biotekselskab i 2005.
Desuden har man indgået samarbejde med en række medicinalvirksomheder og opnået godkendelse i USA og Europa for lægemidlet Arzerra.
Jan van de Winkel har over 20 års erfaring inden for terapeutiske antistoffer. Han har været videnskabelig direktør i selskabet Medarex Europe, inden han var med til at stifte Genmab.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker