Roskilde Bank er stadig et tabsmareridt.
Den krakkede bank koster det statslige skraldespandsselskab for nødlidende banker, Finansiel Stabilitet, yderligere 2,2 milliarder kroner i første halvår af 2010.
- Den fortsat negative udvikling i Roskilde Bank kan ligesom i de øvrige datterselskaber primært henføres til forøgede nedskrivninger på engagementer relateret til ejendomssektoren, forklarer Finansiel Stabilitet i sit halvårsregnskab.
Samlet har staten tabt i alt 8,8 milliarder kroner på Roskilde Bank.
I alt har staten dog et overskud på 4,5 milliarder kroner på at afvikle nødlidende banker i årets første seks måneder.
Pengene kommer fra landets banker, som i alt indbetaler 625 millioner kroner om måneden.
På de andre kuldsejlede banker i det statslige selskab - EBH Bank, Gudme Raaschou Bank, Capinordic Bank og den tidligere Fionia Bank - er der et samlet minus på 6,8 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub