Finanskriserne koster investeringsforeningerne milliarder. Foreningerne tabte 55 milliarder i værdi på én måned. Spred investeringerne, lyder rådet.
Investeringsforeningerne er hårdt ramt på pengepungen af finanskrisen, der raser globalt. På blot én måned er formuen i foreningerne faldet fra 857 milliarder kroner til 781 milliarder.
Foreningerne har alene på de faldende kurser tabt 55 milliarder kroner, viser tal fra Investeringsforeningsrådet. En del af faldet i formuerne skyldes blandt andet tilbagesalg af beviser hos institutionelle investorer og udbyttebetalinger.
Direktør i rådet Jens Jørgen Holm Møller advarer investorer mod at tro, at det er en sikker forretning at sælge ud af aktierne efter de store kursfald. Tværtimod, da man kun vil få tabet og ikke glæde af aktiestigningerne, når markedet vender.
- Det vigtigste er, at den enkelte investor fordeler opsparingen mellem obligationer og aktier. Mit bedste råd til alle, der har en god fordeling, er at holde fast i deres investeringer, siger Jens Jørgen Holm Møller.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned