Den danske medicinalvirksomhed LEO Pharma tilbagekalder medikamentet Fucidin efter fund af glassplinter.
Produktet er et pulver, som opløses og bruges i indsprøjtninger til bekæmpelse af alvorlige bakterielle infektioner. Det drejer sig om tre tilfælde, hvor der er fundet glassplinter i 500 mg beholdere.
LEO Pharma oplyser til Ritzau, at de fundne glasstykker har været for store til at passere sprøjtens nål, men at Fucidin nu er tilbagekaldt i hele verden - i alt 29 lande - for at eliminere risikoen for patienterne.
Virksomheden har ikke overblik over, hvor meget det drejer sig om i Danmark, men bekræfter, at det også bliver brugt på danske hospitaler.
LEO Pharma har ansatte i 54 lande, og virksomhedens produkter bliver solgt i mere end 100 lande.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet