Efter flere ugers skraldestrejke har Glostrup Kommune fået nok. Ifølge borgmester Søren Enemark (A) er kommunen tæt på en løsning, som i denne uge vil rydde op i det ophobede affald.
Om det betyder, at kommunen sparker renovationsfirmaet HCS ud i kulden, vil borgmesteren ikke udtale sig om. Men han er langtfra tilfreds med, at medarbejdere mandag besluttede at fortsætte strejken.
- Det nærmer sig jo lovløse tilstande, når folk er ligeglade med, at Arbejdsretten tre gange pålægger dem at gå i arbejde. Den måde, skraldefolkene opfører sig på, kan vi ikke leve med. Men da vi ikke er færdige med juraen bag, kan jeg ikke oplyse, om det er en anden virksomhed end HCS, som skal afhente skraldet, siger Søren Enemark
Borgmesteren fortæller, at borgerne har kimet kommunen ned for at få hentet deres affald.
- Overalt er der ved at være fyldt op med skrald - vores daginstitutioner kan snart ikke have flere lortebleer. Det er rigtigt ulækkert, siger Søren Enemark, som håber, at kommunen lander en langsigtet løsning med stabil afhentning af skraldet:
- Jeg forudser, at der kan blive uro resten af året, og det kan vi ikke leve med.
De 50 skraldemænd i firmaet har strejket siden 2. oktober, dog med en pause i strejken 6. oktober, hvor skraldemændene gik på arbejde. Ud over Glostrup er Ballerup, Gladsaxe og Hvidovre også ramt af strejken.
Arbejdsretten har flere gange fastslået, at strejken er overenskomststridig, og at medarbejderne skal betale bod til virksomheden.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker