Måske undgår svenske Saab at blive lukket. Den amerikanske bilgigant General Motors (GM), som ejer Saab, oplyser, at den forhandler med flere potentielle købere om at overtage Saab.
- Vi kan bekræfte, at vi har hørt fra forskellige investorer. Vi har en tæt dialog og en tæt kontakt med adskillige, som har udtrykt interesse for at købe Saabs bildivision, siger Saab-talskvinde Gunilla Gustavs.
- Det er ikke så overraskende, eftersom der var 27, som oprindeligt var interesseret, og der var 10, som kom og besøgte virksomheden i april og maj, siger hun.
Gunilla Gustavs vil ikke komme med yderligere oplysninger om processen, efter at salget af Saab til den svenske luksussportsvognsproducent Koenigsegg kollapsede.
Beijing Automotive Industry Holding, den 10. største bilproducent i Kina, havde planlagt at købe en andel af Koenigsegg, hvis denne producent overtog Saab.
GM's bestyrelse mødes på tirsdag for at beslutte, om koncernen skal gøre et nyt forsøg på at sælge Saab, eller den skal lukke og slukke for den 60 år gamle svenske bilfabrikant.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker