GN-koncern med underskud

GN-koncernen kom ud af første halvår med et underskud på 101 millioner kroner. Selskabet fastholder forventninger til hele 2009.

Et underskud på 101 millioner kroner blev resultatet for GN Store Nord-koncernen i første halvår af 2009. Tallene for andet kvartal viser et minus på tre millioner kroner ud af en omsætning på knap 1,2 milliarder kroner.
Det var bedre end ventet blandt analytikere adspurgt af RB-Børsen, som havde ventet et større underskud i andet kvartal.
- Vi har forsat skarpt fokus på omkostningsreduktioner og på cash flow. Arbejdet med at opbygge et slankere og mere kundeorienteret GN ReSound med en solid platform for vækst i 2010 skrider godt frem, udtaler GN ReSounds administrerende direktør, Mike van der Wallen, i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.
Selv om resultatet overgår analytikernes forventninger, så hæver selskabet ikke forventningerne til hele 2009.
/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret