GN Store Nord leverer som ventet i tredje kvartal
Der var ikke mange overraskelser i torsdagens regnskab for tredje kvartal hos GN Store Nord.
Der er ikke meget, der stikker ud til hverken den gode eller dårlige side i det regnskab for tredje kvartal, som GN Store Nord præsenterede torsdag morgen.
Godt nok ligger omsætningen en smule højere, end de fleste analytikere ifølge Ritzau Estimates gættede på, men omvendt var bundlinjen lidt svagere end spået.
Koncernen, der producerer høreapparater og headset, leverede et resultat før skat på 278 millioner kroner i kvartalet ud af en omsætning på 2117 millioner kroner.
Den organiske omsætning voksede med seks procent i kvartalet, og det er administrerende direktør Anders Hedegaard godt tilfreds med:
- I tredje kvartal 2016 er jeg tilfreds med at levere resultater, der overstiger den stærke performance i den samme periode sidste år, og at se den organiske omsætningsvækst blive omsat til solid cash-generering, siger han i en pressemeddelelse.
GN-gruppen fastholder i regnskabet sine finansielle forventninger til hele 2016.
GN Store Nord har for nylig lanceret en ny strategi, hvor man fokuserer endnu mere på de to forretningsben, GN Hearing og GN Audio.
Selskabet solgte i slutningen af september datterselskabet Otometrics til amerikanske Natus til en pris af en lille milliard kroner.
Tilbage i maj købte koncernen Audigy, der årligt leverer 80.000 høreapparater til 600 butikker i USA.
Prisen lød på 91 millioner dollar plus et ekstrabeløb på 60 millioner dollar, som skal falde, hvis Audigy når en række specifikke mål.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde