De danske vognmandsvirksomheder lider under en meget hård vinter og en langtrukken krise. Transporten af gods - især internationalt - er ramt hårdt. Det konkluderer Dansk Transport og Logistik (DTL), efter at de nyeste transporttal er kommet fra Danmarks Statistik for 1. kvartal af 2010.
DTLs økonom Morten Pernø spår ikke nogen fremgang i transportbranchen lige foreløbig.
- Der er ingen tvivl om, at det første kvartal af 2010 har været hårdt for vognmandserhvervet, ikke mindst på grund af den overraskende hårde og lange vinter, som satte en effektiv stopklods for transport af gods. Og så må vi sande, at krisen trækker ud, siger Morten Pernø.
I 1. kvartal 2010 transporterede de danske lastbiler internationalt en godsmængde på 2.278 tusind ton. Det svarer til, at godsmængden er faldet med 25 procent.
Det ser dog lidt lysere ud for den nationalt transporterede godsmængde. Siden sidste kvartal er transporten nemlig steget med 34 millioner ton. En tendens som kan virke opfriskende for branchen, vurderer Morten Pernø.
- Efter dette kvartals afslutning har vi fået flere indikatorer på, at det går lidt bedre. F.eks. har både lastbiltrafikken over broerne og vognmændenes forventninger til omsætning og beskæftigelse blevet klart forbedret.
Det giver et tiltrængt håb for de hårdt prøvede danske vognmænd, siger Morten Pernø.
Det rører dog ikke ved, at den nationalt transporterede godsmængde fortsat er på et historisk lavt niveau. Siden krisen indtraf i 3. kvartal af 2008 er den faldet med hele 26 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub