Ingredienskoncernen Danisco fik i det seneste regnskabsår frem til maj 2010 en god vækst i både omsætning og indtjening. Selskabet kan udbetale et ekstraordinært udbytte til aktionærerne, blandt andet som følge af frasalget af sukkeraktiviteter.
Omsætningen i koncernen landede på 13,7 milliarder kroner, svarende til en vækst på seks procent. Resultatet blev på 481 millioner kroner, men det bar præg af en kraftig nedskrivning af værdien i divisionen for sødestoffer, sweeteners.
- I løbet af året oplevede vi et positivt momentum i indtjeningen, blandt andet opjusterede vi indtjeningen fire gange, siger Tom Knutzen, adm. direktør i Danisco.
Selskabet nåede en milepæl om en indtjeningsmargin på 12,5 procent en del tidligere end planlagt. I det igangværende år forventer man at nå den langsigtede ambition om en margin på 13,5 procent.
Forventningen til indeværende år er en omsætning på mere end 14,5 milliarder kroner. Resultatet af den primære drift ventes at nå op på ca. to milliarder kroner mod 1,8 milliarder kroner senest.
For fjerde kvartal alene kunne Danisco glæde sig over en vækst i omsætning før tilkøb på 12 procent, primært drevet af kraftig fremgang i selskabet Genencor. Kvartalet gav et resultat før skat på 314 millioner kroner mod 204 millioner kroner året før.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde